XIII. ABEL A HOLMBOE

Bolzano (Botzen i det italienske Tyrol) den 15de Juni 1826.

I dette Øjeblik modtog jeg dit Brev dateret den 22de Mai, og tusind Tak skal Du have derfor thi du kan ikke troe hvor det glæder mig at høre noget fra Hjemmet og især fra Dig. Jeg har faaet Brevet her i Botzen thi da jeg var i Venedig for 8 Dage siden var det endnu ikke ankommet. Du kan see hvor nøiagtig jeg beregner Tiden. Det glæder mig at Du synes om min Reise i det Hele og jeg troer ogsaa at den ikke er saa ilde anlagt. Du lægger til det maa være et lykkeligt Liv; nu jeg vilde for meget godt ikke have gjort denne Reise, men du vil maaske forundre dig naar jeg siger at jeg er meget glad ved at være kommen saavidt og nom. ud af Italien. Det jeg har seet har interesseret mig uendelig men det er et fælt Land at reise i. Jeg vil i Korthed fortælle Dig min Reise. Wien forlod jeg i Følge med Møller og Tank den 25 f. M. Kik: 10 om Aftenen med den saakaldte Eilpost (saaledes kaldet fordi den gaaer temmelig hurtig, dog ikke saa som man alm: kjører i Norge. I Nordtyskland kaldes en saadan Post Sch[n]ellpost eller til Spot Sneelpost, fordi den der drager sig noget langsommere) foråt reise til Gratz som ligger nogle og tyve Miil fra Wien. Det er en underlig Følelse at forlade en saa stor og mangfoldig Bye for evig især et Sted hvor man har fornøiet sig meget. Jeg var i slet Humeur og tilbragte en fatal Nat næsten søvnløs som Du vel kan tænke. Da vi igjen skimtede Dagen var det første jeg gjorde at observere mit Reiseselskab og efter nogen Studering fandt jeg da ud at foruden os tre befandtes der i Vognen 2 Tydskere og 3 Italienere allesammen fæle Karle især en „Kaufmann von Venedig" som holdt en skrækkelig Qvalm. — Imellem Wien og Gratz omtrent halvveis passerer man et Alpepas Simmering kaldet og tindes her Grændsen mellem Oesterrig og Steiermark. Her begynder Egnen at blive meget smuk, jeg troede at være i Norge, saamegen Lighed har Steiermark dermed. Veien gik igjennem en temmehg trang Dal hvorigjennem Floden Mur løber, der meget bidrog til at oplive Scenen, hvert Øjeblik en nye smuk Situation; men var Landet smukt saa var Folkene det ikke. Overalt møder man Folk som er belagte med Krop. Det seer skrækkelig ækkelt ud. Man siger det kommer af Våndet. Syden for Gratz finder man denne Sygdom sjeldnere. — Kik. 8 om Aftenen kom vi trætte

TEXTE ORIGINAL DES LETTRES ÉCRITES PAR ABEL EN NORVlÉGIEN 33

til Gratz, og efter indtaget Maaltid gik det til Sengs. Dagen derpaa anvendte jeg og Møller til at besee Egnen som er overordentlig sniuk, især har man en fortryllende Udsigt fra et Bjærg som ligger lige ind paa Byen. Just som vi sad og spiiste Middag traadte Boeck og Keilhau ind af Døren, som var gaaet til Fods (ikke Døren)' fra Wien nogle Dage førend vi reiste væk og gjort en anden Vei, hvor de havde moret sig kostelig men været besværet af megen Snee. Det fornøiede os meget thi vi vidste ikke hvad der var blevet af dem og det var en Hendelse at de kom der hvor vi vare. — Gråtz er en smuk Bye med 40,000 Indbyggere, har et peent nyt Theater som vi hver Aften besøgte da vi nu skulde tåge Afsked med det tydske Theater, som havde skaffet os meget Nydelse. — Den 29de Mai forlod jeg Gratz i Følge med Boeck, Keilhau og Møller. Vi havde leiet en Lohnkutscher, som skulde føre os til Triest i 4V2 [Dage] for 44 fl. (omtrent 21 Sp.). Vi gjorde en meget behagelig Reise. Egnen er saare skjøn. Frugtbare Marker, store Floder (Mur, Sau, Drau) og høie Bjærge gjøre en god Effect. Natten tilbragte vi derimod ikke saa behagelig; thi Værtshusene ere slette. Alting er saa svinsk, dog meget billig. — Det mærkværdigste vi saae paa Veien var den bekjendte underjordiske Gang ved Adelsberg, nogle Miil fra Triest. Denne Hule strækker sig flere Miile ind i Fjeldet og man behøver 24 Timer for at komme saa langt som man hidentil er kommen. Den strækker sig endnu længer men der hindres man af et dybt og bredt Hul. — Vi var kun et lille Stykke inde. Igjennem det samme Bjærg løber en Flod som gaaer i en Strækning af 3 Miil skjult for Folks Øjne. Vi saae den baade løbe ind og komme ud. — Den 5te Dag kom vi ind i Italien og spiiste Middag i den første italienske Bye Sessana. Folkene var Tyske men Maden Italiensk Macaroni etc. Vi maatte lade os nøie med Fastespise da det den Dag var Fredag. — Rød Viin kaldes her sort Viin, og det Navn kan den ogsaa næsten fortiene. Den saae drabelig ud; men er ikke noget videre god. — Vi vare nu ikke meget langt fra Havet og snart vare vi nær et Sted hvor man med eet kan oversee det. Vi stege ud af Vognen for desbedre at nyde Scenen. Førend vi vidste det laae paa engang Adria for os. Dybt under os Triest. I Bugten mange Skibe, paa den ene Side saae vi Istriens Kyst paa den anden henover til det Venetianske. Udsigten var unægtelig særdeles smuk, dog langt fra ikke kan den sammenlignes med den fra Egeberg. Men paa os som saalænge havde maattet undvære Havet maatte den naturligviis gjøre et behageligt Indtryk, saameget mere som det var Adria vi saae. — Vi rullede nu ned ad Bakken og snart vare vi i Triest hvor

TEXTE ORIGINAL DES LETTRES d'aBEL — 5

vi toge ind i Albergo all' Aquila nero (zum schwarzen Adler). Førend vi kunde faae vore Sager ret i Orden maatte vi plundre med 4 Sprog, Norsk, Tysk, Fransk og Italiensk og disse 4 Sprog have vi daglig brugt saalænge vi vare [i] Italien. — Det første vi gjorde var at gaae ud at svømme; foråt faae en Baad havde vi mange Omstændigheder da ingen forstod Tysk eller Fransk og vi kun saare fiint Italiensk. Omsider hjalp et femte Sprog nemlig Engelsk os ud af vor Forlegenhed da vi hældigviis stødte paa en engelsk Matros og Møller taler Engelsk. — Triest er en meget smuk Bye med 36,000 Indbyggere og frisk Handel. Der vrimler af utalhge Nationer. Man finder vel alle Europæiske, Tyrker og Græker iberegnede; desuden Araber og Ægypter. — I Havnen laae ogsaa 4 norske Skibe med Fisk, to fra Bergen og to fra Trondhjem. Vi talede med de 3 og den ene Bergenser samt en anden Normand en Larsen fra Arendal som har været Consul i Genua havde vi hos os til Middag hvor vi levede høit med classiske Vine. Med den Bergensiske Skipper skrev jeg en liden Lap til Lector Bohr og sendte ham en Dee Bøger som jeg bad ham sende til Dig. Jeg beder Dig tåge imod dem og bevare dem til jeg kommer hjem. — I Triest saae jeg den første italienske Comoedie „I1 dottore e la morte". Udenfor Theatret stod flere af de mærkværdigste Scener afmalede og Titelen med alnelange Bogstaver. — Den 7de Juni om Aftenen Kl. 12 forlode vi alle 5 Triest med Dampbaaden for at gaae til Venedig. Kik: 8 skimtede vi Taarnene og ikke længe efter laae vi for Anker i den underlige Bye. Jeg synes ikke at ville troe at jeg var i Venedig. Vi laae i Nærheden af den berømte Marcusplatz. Vi bleve strax omringede af en uendelig Mængde Gondoler som alle vilde fortjene noget. Disse Gondoler ere lange og smale have ligesom et lille Huus paa Midten hvori man sidder og blive førede med een Aare. — Vi toge en af disse dog efter først at have accorderet; thi ellers bliver man snydt; alt gaaer i Venedig ud paa Prellerey. Der findes en saa uendelig Mængde Dagdrivere Tiggere og Kjæltringer at man bestandig maa tåge sig i Agt. Vi toge ind i Hotellet Evropa, som var anbefalet os som eet af de bedste, men det var daarligt nok og temmeligt dyrt. — Vi toge os strax en Leietiener som skulde føre os omkring i Byen for at see dens Mærkværdigheder. Vi leiede to Gondoler og begave os paa Veien; thi ligesom man i andre Byer kjører eller gaaer i Gadeine saaledes farer man her igjennem Canaler, som træder i Stedet for Gader. Dog kan man ogsaa komme overalt i Venedig tillands men da Gaderne ere meget trange og krogede saa foretrækker man Gangen tilvands. — Det er et melancholsk Syn at drage igjennem

Venedig. Overalt seer man Mærker paa gammel Pragt og nærværende Elendigheder. Prægtige Paladser ganske øde, og mange næsten forfaldne. Fæle stygge Huse hvori maaske et eller to Værelser ere beboede. Ruiner af nedfaldne og nedrevne Bygninger, der engang have været skjønne. Alt vidner om Forfald. Man regner at over Halvparten af Byen ligger øde. Venedig har ikke mere end 80,000 Indbyggere. Det mærkv[ærd]igste Sted i Byen er Marcuspladsen. Det er en overordentlig skjøn Plads omringet af de skjønneste Bygninger med uendelig[e] Gollonnader. Denne Plads er især levende om Aftenen til langt ud paa Natten. Folket besøger da de utallige Caffehuse som findes under CoUonner. Paa den ene Side talte jeg 25 hvoraf flere ere meget store. Paa den anden Side ere pragtfulde Boutiqver. — Paa Markuspladsen staaer et eenligt meget høit Taarn, ]Vla[r]custaarnet. Vi vare allerøverst og havde derfra en deilig Udsigt over Byen. Den er vist nok den eneste i sit Slags thi overalt seer man Vand og intet Land uden meget langt borte. Ligeover for Taarnet Ugger den prægtige Marcus Kirke opført ganske af Marmor og med de pragtfuldeste Forziringer. Næsten alle Vægge ere indlagte med Mozaik, Gulvet

ogsaa etc. Væg i Væg dermed findes det fordums dogehge Palais under hvis

Tag de af Casanovas Historie bekjendte Blykamre i Venedig forhen befandtes. De ere nu ødelagte af de franske. — Jeg kunde fortælle Dig endnu meget om Venedig men jeg maa fatte mig kort da jeg endnu i Dag skal skrive til min Kjæreste. — m Den 10de forlede vi Venedig og begave os i to Gondoler til Fussina, hvor vi havde bestilt os en Veturin, som skulde føre os til Padua. Vi vare efter kort Tid der og befandt os nu i en fortræffelig stor Rummelig Vogn. Vi kjørede langs Floden Brenta og gjenneni det frugtbareste og meest dyrkede Land man kan tænke sig. Det hele Land var saa fladt som et Vand og ganske som en Have. Ågre Viin og Frugttræer paa hver Plet. — Efter en Fart af omtrent 6 Timer vare vi i Padua, som er en skrækkelig styg Bye, den styggeste jeg har seet. Efter at have beseet nogle Kirker etc* og tilbragt en dyr Dag og Nat der i et slet Værtshuus droge vi Dagen efter til Vincenza, som Ugger i en ganske fortryllende Egn. Her spiiste vi til Middag og kom om Aftenen efter en behagelig Fart til Verona. — Vi besaae her flere Mærkværdigheder Ex: en Port som var fra Romernes Tider en Broe bygget af Vitruvius over Floden Estch der løber tvært igjennem Byen, og fremfor Alt en (sic) umaadelig stort Amphitheater fra Oldtiden der rummer 23000 Mennesker. — Den

* Vi saae blandt andet det Huus som Titus Livius havde boet [i] og som er vedligeholdt indtU nu.

12te forlode vi Verona og reiste nu langs Floden Etsch igjennem en trang Dal indgrændset af umaadelig høie Fjelde ind i Tyrol og kom i Gaaer den 14de her til Botzen. Vi ville nu gjøre i nogle Dage en Tour til Fassa-Dalen og omkring i Fjeldegnene, hvorpaa vi reise i al Fart til Schafhausen og Møller og jeg derfra lige til Paris, hvor jeg haaber at indtræffe om en Maaned eller noget mindre. Til Paris har jeg faaet Anbefalingsbrev fra Littrow til Bouvard og dette tænker jeg skal hjælpe mig ganske fortræffeligt, thi godt er det. — Skriv mig nu endelig til strax og ligesaa mange Nyheder som denne Gang under følgende Addresse: Mallet Frères à Paris. — Jeg havde gjerne ønsket at skrive Dig mange andre Ting men Tiden er for kort og jeg maa altsaa slutte. Naar jeg kommer til Paris skal jeg gjøre det bedre (naar jeg har faaet dit Brev). — Hils Hansteen og Fru Hansteen særdeles meget. Er Brevet underveis skal jeg nok faae det. — Gratuleer ham med Ordenen. Den maatte da endelig komme engang. —

Hils mine Bekjendte som Du trætfer paa og skriv endelig strax.

Din Ven

N. H. Abel.