XI. ABEL A HOLMBOE
Wien den 16de April 1826.
Gode Ven.
Endelig fik jeg da Brev fra Dig, jeg havde næsten troet at Du reent havde slaaet Haanden af mig; des kjærere var det mig at modtage det. Den 14de om Aftenen kom jeg til Wien og den 16de fik jeg dit Brev som blev skikket mig af Maschmann fra Berlin. Du havde vel ikke troet at jeg skulde komme til Wien, men jeg syntes at jeg ikke burde lade den gode Leilighed gaae forbi da jeg nemlig kunde komme til at reise i Følge med Boeck og Keilhau. Ja jeg reiser endnu videre nemlig over Triest og Venedig Verona Turin (for at besøge Plana) og saa til Paris. Paa denne Vei gjøre vi nogle smaae Afstikkere af en 50 Miil ind i Tyrol, Schweitz etc. Dog Reisen er endnu ikke ganske bestemt. Jeg i det mindste gjør den vel noget kortere. Du synes vel det er fælt at jeg søler bort saa meget Tid paa at reise; men jeg troer ikke at det kan kaldes at søle den bort. Man lærer mange rare Sager paa en saadan Reise som jeg kan have mere Nytte af end om jeg i et væk studerede Mathematik. Desuden maa jeg altid have som Du veed enkelte Dovenskabs Perioder, for at kunne kile paa igjen med fornyet Kraft. Naar jeg kommer til Paris hvilket omtrent vil skee i Juli eller August saa begynder jeg at arbeide noget ganske skrækkeligt. Læser og skriver. Jeg skal da u[d]arbeide mine Litegralsager, Théorie des fonctions elliptiques etc., hvilket jeg alt har grundet Haab om ved Crelle[s] Hjælp at faae trykt i Berlin naar jeg kommer der tilbage hvilket jeg gjør dersom Mynten strækker til, hvilket jeg vil haabe. Der gaaer ellers en skrækkende Hob Penge til. Man maa hoe paa Hotels og det draer frygtelig, og saa kommer dertil at her i Wien er en saa aller Helvedes god Anledning til at leve tykt. Wieneren er særdeles sandselig og gjør især meget af Mad og Drikke. Den Mand som visiterede os spiiste, kort alt spiser. Forleden lagde jeg Mærke til En som begyndte sit Maaltid med at knappe op sine Buxer. Han lagde skræksomt i sig. —
TEXTE ORIGINAL DES LETTRES d'abEL — 4
26 TEXTE ORIGINAL DES LETTRES iCEITES PAR ABEL EN NORVEGIEN
Wien er en stor Stad og Berlin forsvinder ganske mod den at sige i hvad man kalder stadtisch. En uendelig Vrimmel paa Gaderne, som til Deels ere trange høie Huse (5, 6, 7 Etager) og en uendelig med Butiker, Kirker etc. Det høieste Taarn St. Stefans er det høieste jeg har seet. Jeg boer i Nærheden. Inden i er den meget pragtfuld og der trælles da med Catholicisme i et Væk. Den Gudstjeneste har virkelig meget høitideligt ved sig, og det er ikke at undres over om Mængden gjør af den. — Wien har 5 Theatre som jeg da maae besøge alle sammen, 2 in der Stadt og 3 i Forstæderne. Blandt disse udmærker sig et som er i Leopoldstadt, og hvor man har Anledning til at studere Wieneren; thi her opføres næsten blot saadanne Stykker som har Hensyn til Wien, især dens Indvaanere af den lavere Classe. Det er overordentlig stærkt besøgt. Dette Theater kaldes bey m Casperl, fordi den staaende komiske Rolle deri var en Schildknappes ved Navn Casperl. Nu seer man oftere Paraplymageren Staberl o : den personificerede Haandværksland i Wien. — En uendelig komisk Person. Jeg har været der engang og moret mig godt. Publicum er noget ganske forskrækkelig urolig, klapper og skriger i et Væk. — Ellers ere de fleste Stykker som spilles der et uendelig Sammenvæv af de urimeligste Ting og meest outrerede Caricaturer. Men Spillerne ere fortræffelige. — Jeg har ogsaa været paa et andet Theater nemlig det K. K. Hoftheater som er meget stort. Der blev givet et meget Godt Stykke, og som man vel kan tænke sig udført overmaade godt. Et udmærket Theater er dog en ganske udmærket Nydelse. Det er noget som vi ganske mangle og vel ikke nogensinde vil faae. — For Sprogets Skyld er det ogsaa godt at gaae der. Man hører der det reneste og bedste. Jeg kan sige at den Tydsk jeg kan har jeg lært paa Theatrene i Berlin; thi jeg har ellers havt meget liden Anledning til at høre det. Nu gaaer det ganske godt, og jeg kan slaae mig overalt igjennem uden Gene. Jeg frygter mere for Fransken dog det gaaer vel ogsaa naar jeg engang kommer der hvor det behøves. — Man er her meget opmærksomme paa Fremmede og man bliver examineret saaledes at det falder noget underlig for os. Keilhau blev spurgt om, hvem hans Fader var, og maatte fortælle sin hele Levneds Historie. — For at faae Lov til at være i Wien maa man skaffe Caution for at man har nok at leve af. — I Slutningen af Februar reiste jeg i Følge med Keilhau over Leipzig til Freyberg hvor jeg forblev en Maaned for at udarbeide en Afhandling, som skulde indrykkes i Journalen. Jeg skrev den selv paa Tysk og den bliver trykt som den er skrevet. (Er det ikke kjækt). — Jeg corresponderer idelig med Crelle. Jeg har allerede
faaet 2 lange Breve fra ham og venter det tredje. Jeg kom ikke til at reise sammen med ham, thi det bliver nok ikke noget af med hans Reise. Dog mulig at jeg træffer ham i Paris. Fra Freyberg reiste jeg i Følge med Keilhau og Møller (som var kommen efter) til Dresden, denne Smagstad. Der var vi i 8 Dage og efter os kom Boeck og Tank saa at vi vare 5 Nordmænd sammen. Vi saa der Bergh (hos hvem vi aad en masse i Selskab med Maleren Dal og Baggesen saa lunde at vi vare lutter Danske og Norske. Tre af os Boeck Keilhau og jeg droge da længer mod Syden og kom efter en Kjørsel i Chareth af 2V2 Dag til Prag. — Strax man kommer over den bøhmiske Grændse forandrer alt sig, Land, Folk etc. etc. Da vi vare paa Erzgebirge sneede det og da vi kom ned i Dalen nedenfor, var det det deiligste Veir af Verden, og en særdeles skjøn overordentlig frugtbar Egn. — Saasnart man kommer ind i Bohmen begynder man over alt at see Helgenbilleder langs Veiene, vi saae en stor Mæn[g]de, hvorunder især Nepomuk ofte forekom. Men ved siden af disse Støtter saae vi ogsaa en stor Mængde Bettlere især blinde. De ligge paa Landeveien den hele Dag. — Den første Dag kom vi til Toplitz, som er bekjendt for sine varme Bade. Her kommer i Sommermaanederne en uhyre Mængde rige syge og friske Mennesker. Naar man reiser fra Toplitz kommer man over Mittelgebirge og fra disse har man en umaadelig viid Udsigt over Bohmen som er næsten een uendelig Slette, og i det Hele særdeles frugtbar.
Efter en Tour af noget over en Dag kom vi over denne Slette til Prag, hvor vi havde bestemt at være et Par Dage, men vi blev der hele 8, da Boeck der fandt adskillige naturhistoriske Ting som interesserede ham. Jeg gik imidlertid omkring i Byen, besøgte Theatret, som er et af de bedre i Tyskland etc. Jeg saae der en Skuespiller fra Munchen, Eslair, som man siger skal være den fortrinligste i Tyskland. Jeg saae ham i Schillers Tell som Wilhelm Tell, der skulde Du seet Spil! I Prag besøgte jeg en Professor Astronomiæ David. Det var en gammel Knark, og det lod som han var ræd for Fremmede. Jeg slutter deraf at hans Kundskaber maatte være meget tynde. I Prag lever en anden Mathematiker Gerstner, der skal være meget brav, men da jeg hørte at man kaldte ham en Veteran blev jeg bange; thi det Navn faaer gjerne saadanne som engang har gjort noget, men som nu ikke duer mere. Det var ogsaa godt at jeg ikke gik; thi han skal som jeg siden har hørt næsten hverken kunne see eller høre. Prag er ingen styg Bye og ligger ganske smukt. En Deel af den som ligger meget høit kaldes Hradschin og i et Taarn som staaer der har man en forfærdelig Udsigt. Man
kan derfra baade see Mittelgebirge, Erzgebirge og Riesengebirge, at sige naar det er meget klart — Jeg var deroppe men kunde ikke see disse Ting da Veiret ikke var favorabelt. Bag Hradschin befinder sig det Observatorium som Tycho Brahe betjente sig af, Bygningen bruges nu til en militair Indretning. — Tycho Brahes Gravsted er ogsaa at see i en af Byens utallige Kirker. — Ellers lader det til at Tonen i Prag er temmelig raa. Hatten paa i Skuespilhuset etc. og paa Spiseqvarterer gaaer det ikke peent til. Man seer den ene fæle Fant efter den anden; Fruentimmer med store Ølkrus foran sig etc. Øldrikkingen er særdeles stærk i de østerigske Stater som vi hidentil har været i. Det første Spørgsmaal man faaer paa et offentlig Sted er: Schaaffens Bier Gnaaden; men vi holder os altid til Vinene, som her efter min Smag er meget gode, og ikke meget dyre. To Flasker god Viin koster omtrent halvanden Mark Norsk. Men man kan ogsaa faa Viin som koster 4 Ducater Flasken. — Fra Prag reiste vi med en Lohnkutscher, som skulde bringe os til Wien for omtrent 24 Specier hvilket ikke er dyrt da Veien er næsten 40 Miil. Vi kjørte særdeles magelig i en lukt Vogn (Glaswagen). Da vi vare komne nogle Miil fra Prag vare vi tæt ved Elben og kunde paa samme Tid see Riesengebirge, som var bedækkede med Snee. Vi havde en Varme af næsten 20 Grader, som især generede os ved vore magnetiske Observationer, som vi det meeste foretoge hver Dag to Gange, Middag og Aften. Paa Veien fra Prag til Wien seer man en uhyre Mængde Byer, og saadanne som hos [os] vilde blive anseede for ikke saa ubetydelige, lægger man her næsten ikke Mærke til. I de Værtshuse vi kom til at opholde os i var det i Alm: godt og billigt, dog fandt man langt fra ikke den Reenlighed, som i Nordtyskland. — Landet Syden for Prag er ikke saa fladt som den nordlige Deel, men meget frugtbart. Naar man derimod kommer ind i Mâhren faaer det et temmelig sterilt Udseende, og ligner mange Tragter i Norge. — Men med Eet forandrer det sig naar man kommer ind i Østerig. — Det er det frugtbareste Land jeg har [seet] og saa godt dyrket. Der er ikke en Plet uden den jo enten er Ager eller Viinland. — Det var ofte Tilfældet at vi rundt omkring os saa langt vi kunde øine ikke saae andet end een Ager. — Græsmark tinder man yderlig sjælden. — Efter en Kjørsel af 4 Dage kom vi til Wien kort før Solen gik ned. Allerede meget langt borte kunde vi see Spidsen af St. Stefans Taarn, som er umaadelig høit. Nogen Tid deretter saa vi hele Staden passere Revue, og vårede ikke (sic) før vi passerede en Arm af Donau. Efter at have undergaaet en lemfældig Visitation kjørede vi igjennem
Leopoldstadt over Ferdinands-Briicke ind i Staden og stege af i det dyreste Hotel i hele Byen, kaldet Zum wilden Mann. — Endnu ere vi her men skal flytte i Dag. Vi have leiet et Privat Logie, hvorfor vi skulle betale 30 fl. om Maaneden omtrent 15 Specier. Det er meget dyrt. Wien er i er Hele meget dyrt især naturligviis for Fremmede. Vor Middagsmad koster os i det mindste Va Sp. pro persona, og dog er det Synd at sige at vi leve overdaadig, især i Forhold til Wieneren, som æder uhyre. — Forleden Dag vare vi hos en Oncle af Møller, som er bosat her i Byen og er gaaet over til den catholske Religion for længe siden. Han tog meget artig imod os og vi blevne (sic) indbudne til at spise hos ham. Han har næsten ganske glemt at tale Norsk; men han forstaaer det godt. — Han er gift og har en voxen Søn. Hos den svenske Gesandt har vi ogsaa været og skal æde hos ham i Morgen. — Til Littrow og Burg har jeg Anbefalingsbreve fra Grelle men jeg har endnu ikke været hos. Den ene er ikke i Byen og den anden (Littrow) har jeg endnu ikke kunnet faae opspurgt. I Eftermiddag gaaer jeg ham paa Cadaveret (wie man so zu sagen pflegt). Det skal være en meget forekommende Mand. Her ere flere unge gode Mathematikere, blandt andre een som heder Hansteen, som skal være ganske udmærket. Jeg haaber at kunne gjøre hans Bekjendtskab, saavel som de øvriges. Nu er jeg slet ikke ræd for at gaae paa Folk. I Førstningen var det lidt curiost. Men naar man reiser faaer man den nødvendige Portion Uforskammenhed til at producere sig. — Din Ide at reise til Paris i Ferierne vilde være mig dobbelt kjær hvis jeg kunde komme der til den Tid men det bliver det vel ikke noget af. — Du vil vel ogsaa have vanskelig for at kunne rive dig løs formedelst Examina etc. —
(Lad Hansteen læse mit Brev, hvis Du vil hører Du).
Wien den 20de April 1826.
I Gaaer fik jeg endelig opspurgt Littrow. Jeg var hos ham Kl: 7 om Morgenen; thi han ligger næsten hele Dagen paa Observatoriet. Han tog meget godt imod mig, talede om adskillige Ting, og indbød mig til at besøge ham ofte, samt til Middag paa Søndag. Jeg haaber at komme til at have megen Satisfaction af hans Bekjendtskab. Det er en meget levende Mand af Hansteens Statur, hvem han meget ligner; men han skal tillige være en hidsig Knegt. — Naar noget er ham imod saa er han strax i Fyr og Flamme. — A. Burg roste han meget; denne har jeg endnu ikke seet, men i Dag haaber jeg at træffe ham hos Littrow paa
Sternwarten. — Han bliver med det første Professor. Hidtil var han blot Ajunct ved det polytechniske Institut. Her er endnu flere andre unge Mathematikere.
I Gaaer Middag aad vi hos den svenske Gesandt, Baron Croneberg. Der var ikke flere end os tre og tre Fruentimmer, Baronen og hans Fru. Det var et ægte Wiener Maaltid. Man spiiste uhyre, især Baronens Svigermoder eine geborne Wienerinn. Jeg forsømte mig heller ikke, men jeg har just ikke Lyst til at gjøre det om igjen. —
Paa denne Tid er her i Wien mod Sædvane meget koldt, jeg fryser saa paa Fingrene at jeg næsten ikke kan skrive, jeg beder derfor undskylde om min Skrift er noget ulæselig. — Jeg ønskede ikke at være i Wien for bestandig. Det blæser hele Dagen, og det noget ganske forfærdelig. Der er en Støv saa man neppe kan holde ud. — Derfor døer her ogsaa en uhyre Mængde af Lungebetændelse. —
Hvad Dine Undersøgelser angaaende Udtrykkene for n og andre Aret: angaaer saa har jeg endnu ikke seet de Formler du anfører. Jeg troer det Hele i Sammenhæng vilde tåge sig godt ud. — Hvad mine Afhandlinger angaaer saa er det vistnok bedst at man kun benytter dem sparsomt, fordi de dog ikke saa egentlig hører hjemme i Magazinet. Ellers ere de Du har og mere til med allerstørste Fornøielse til Tjeneste. —
Dit Tilbud at skrive mig til er mig særdeles kjært. — Det næste Brev maa
Du give følgende Addresse:
A Monsieur
Monsieur N. H. Abel de Christiania en Norvège
Addresse: M^. Frères Schielin
fr Hamburg Venise (Venedig).
men du maa skrive strax thi ellers faaer jeg ikke Brevet, og skriv endeHg Addressen tydelig og saa fuldstændig som jeg har skrevet den. —
Hils endelig Hansteen og Fru Hansteen særdeles meget og siig at jeg endnu ikke har erholdt noget Brev. Jeg skrev Hansteen til fra Dresden. Bed Fru Hansteen lægge en Par Linier til mig ind i dit Brev. Hun maa endelig gjøre det. — Om noget Tid skriver jeg hende til. —
Lev forresten vel og hils mine Bekjendtere, som du træffer paa. —
Din Ven
N. H. Abel.
