XLI. ABEL A MADAME HANSTEEN

[Christiania, novembre 1828.]

Smule af mig om jeg ikke tager feil. Jeg har kanskee ikke saa ganske været mod hende som jeg [burde,] men nu er vi meget enige og kommen paa det rene med hinanden. — Jeg har rettet mig betydelig og vil haabe at vi eengang skulde leve lykkelig sammen. Men naar det lykkebge Tidspunct kommer det veed jeg ikke. At det blot ikke maatte være for langt borte. Jeg har ondt af min Grelly at hun skal være nødsaget til at trælle saaledes. — Hun hilser Dem inderlig og ønskede saa gjerne at see et Par Linier fra Dem. De kan ikke troe hvor det vilde opmuntre hende, men hun sætter saa stor Priis derpaa. — Jeg skrev hende til for et Par Dage siden og sendte hende Deres Hilsen, saa at hun kan see at De ikke har glemt hende. — Men Fru Hansteen lad det ikke gjøre Dem ondt at hun har arbeidet for Deres Skyld. Hun gjorde det ikke for paa en svag Maade at vise at hun ønskede at gjengjelde deres Godhed. Idetmindste var ikke det Hovedaarsagen. De veed at Kjærlighed mangen Gang udtaler sig i Ubetydeligheder. Hun vilde vise dem sin, og intet vilde Glæde hende mere end at vide at det havde foraarsaget dem en hile nok saa lille Glæde. — At De ikke er i det bedste Humeur der nede gjør ondt. Jeg kan begribe at mange Ting maa strømme ind paa deres Følelser, og nu det som især ængster Dem det er da Hansteens Fraværelse. Det er heel naturlig, men tænk dem hvor lykkelig De vil være om ikke saa meget lang Tid. Man troer dog saa gjerne det man ønsker, og De kjære Fru Hansteen har jo al Sandsynlighed paa Deres Side. Hvor mange har ikke gjort lignende og — — — — — — — — — — — — — — —

Blytt Sag gaaer det nok godt med. Jeg staaer fremdeles paa 400, og er i Gjæld op til Ørene men jeg har dog arbeidet mig lidt af den. Imidlertid har ikke min forrige Værtinde Dronningen faaet en Skilling og til hende skylder jeg 82 Spd. — Banken har jeg arbeidet ned til 160 og Klædehandleren fra 45 til 20. Ellers skylder jeg Skomager og Skrædder og Spisevært, men laaner ellers ikke. Men dette skal De nu ikke ynke mig for. Jeg kommer vel ud af det. —

Af Rauber Geschichter veed jeg ingen at fortælle Dem. Derimod henhører til Sandhedens Rige at en Søn af Raadmand ****** sidder arresteret for Tyverie

og hvad værre er for Indbrud hos Prof: Bugge. — Han tog hans Sølv og slog ud en Rude for at komme ind. Til Latterligheder hører at en Præst har ladet sig male i fuld Ornat med sin Kjæreste paa Skjødet. —

Endnu maa jeg fortælle noget. Jeg er nemlig i den senere Tid bleven betydelig hovmodig i Anledning af et Par Breve som jeg har faaet fra Udlandet. Jeg vil anføre for Dem et Par Steder, da de nok veed jeg ikke gjør det for at være krye. De erindrer Dem maaskee en Mathematiker ved Navn Jacobi som kom mig i Forkjøbet, og ligeledes en Afhandling som jeg i Foraaret sendte til Schumachei-. Denne Afhandling har gjort Lykke. Jacobi har sagt i et Brev til Grelle „Ich halte diese Abhandlung fur einen (sic) der schonsten Meisterwerke der Mathematik." Den berømte Mathematiker Legendre i Paris har sagt ogsaa i et Brev til Grelle: „Ce que vous dites Monsieur de jeune M. Abel s'accorde parfaitement avec l'idée, que j'avais conçue de ses grands talens par la lecture de ces beaux travaux." Og videre „Ces productions de deux jeunes savans qui m'étaient jusque là inconnus m'ont causé autant de surprise que de satisfaction" ... Og saa føier han til at han har omtalt de Opdagelser jeg har gjort i et Supplement som han har gjort til eet af sine Værker over den samme Gjenstand. — Da jeg havde faaet det Brev hvori Grelle anfører ovenstaaende satte jeg mig strax i Arbeide med et Brev til Legendre, som indeholdt et og andet Nyt. Han har svaret mig for et Par Dage siden i et yderst smigrende Brev. Jeg vil anføre et Par Steder.

„Je vous félicite bien cordialement des grands succes que vous avez obtenus „dans vos travaux; j'avais deja connaissance des beaux mémoires que vous avez „pubhés dans les journaux de M. M. Grelle et Schumacher; les nouveaux détails „que vous voulez bien me donner sur la suite de vos recherches augmentent „encore, s'il est possible les titres que vous avez acquis à l'estime des savans et „surtout à la mienne. En rendant justice comme je le dois au mérite de vos „decouvertes, je ne puis me défendre du sentiment d'orgueil qui m'associe en „quelque sorte à vos triomphes et à ceux de vôtre digne Emule M. Jacobi, „puisque c'est en grande partie par l'étude de mes ouvrages que vous avez eu nl'occasion l'un et l'autre de développer les grands talens que la nature vous a „departis. — Paa et andet Sted siger han „La fin de votre lettre me confond par „la généralité que vous avez su donner à vos recherches; il me tarde beaucoup de „voir les méthodes qui vous ont conduit à de si beaux resultats; je ne sais si je „poun'ai les comprendre, mais ce qu'il y a de sur, c'est que je n'ai aucune idée des

„moyens que vous avez pu employer pour vaincre de pareilles difficultés; Quelle „tête que celle d'un jeune Norvégien! Og mange andre smukke Ting. Han anfører ogsaa et Par Ord af et Brev fra Jacobi til ham, nemlig Jacobi har sagt

om den Afhandling som jeg sendte til Schumacher „Elle est au dessus de

„mes éloges comme elle est au dessus de mes travaux."

For at sige den rene Sandhed saa har jeg anført ovenstaaende deels for at gjøre mig en Smule til, deels fordi jeg troer at det vil glæde Dem bedste Fru Hansteen at see den Fremgang jeg har, da De tager saa megen Deel i mit Vee og Vel. — Altsaa maa De ikke ansee det for Skryderie. —

Til Deres elskværdige og for mig meget dyrebare Familie bedes min inderligste Hilsen aflagt. Det vil altid glæde mig særdeles at høre at De alle leve vel. —

Farvel kjære bedste Fru Hansteen og troe mig naar jeg siger Dem at jeg med den inderligste Hengivenhed og Høiagtelse er

Deres

Abel.