XXXVIII. ABEL A MADAME HANSTEEN

Christiania den 22 September 1828.

De var vistnok noget forundret (for ikke at bruge et strængere Udtryk) bedste Fru Hansteen ved ikke at see mig førend de reiste, men i al Fald forundrede De dem vist ikke mere end jeg græmmede mig over ikke at kunne komme ud. Jeg var syg og sengeliggende ligefra den Aften de var hos Treschow og indtil for et Par Dage siden. Nu er jeg Gud skee Tak meget vel. — Det er saa besynderlig, jeg kan ikke faae i mit [Hoved] at De er reist og er mangen Gang i Begreb med at gaae til dem. Jeg er dog nu næsten vel eensom. Jeg forsikkrer Dem at jeg i egentligste Forstand ikke omgaaes et eneste Menneske. — Imidlertid vil jeg for det første intet Savn føle da jeg har saa gruelig meget at bestille for Journalen. Jeg skal herefter have 1 Ducat for hvert trykt Ark. Grelle har selv tilbuden mig det. Men det bliver da naturligviis ikke stort af det, og mine trange Kaar har gjort at jeg tog derimod. — Nylig i Gaaer fik jeg Brev fra Grelle hvori han siger at der fremdeles er Haab for at jeg kan komme til Berlin og at det snart vil kunne lade sig afgjøre om der kan blive noget af eller ikke. — Fra lille Grelly skal jeg hilse Dem meget. Hun sender dem herved en lille Kappe af hendes Hænders Gjerninger, som hun beder dem tåge imod i den Stand den er. At den ikke er ganske færdig kommer deraf at hun maatte sende den herhen for 8 Dage siden for at de kunde faae den førend Deres Afreise. Ulykkeligviis fik jeg den først Tirsdag og altsaa for silde. — Jeg havde nok et og andet at skrive om men Forelæsningerne gjøre at jeg nødes til at slutte.

Min hjerteligste Hilsen til den sødeste Fru Friderichsen samt alle Engler. —

Med bestandig Ønske for Deres Vel

N. H. Abel.

Grelly holder næsten ligesaa meget af dem som jeg. —