‹ Niels Henrik Abel; memorial publié à l'occasion du centenaire de sa naissanceChapitre 120 sur 220 · I. ABEL A HOLMBOE · texte numérisé non relu

I. ABEL A HOLMBOE

Kjøbenhavn den 15 Juni 1823.

Min kjære Ven!

Efter Løfte skriver jeg til [Dig] øjenblikkelig. — Det første angaaer min Reise. Den første Dag forcerede vi blot tre Miil. Den anden Dag kom vi til Drøbak hvor vi laae to Dage, og hvor jeg var i Selskab hos Zvingelmayer, der har tre ret smukke Døttre. — Dagen derpaa fik vi god Vind, saa vi kom ud af Christiania Fiorden, og de to følgende Dage gik det hurtigt. Jeg kom til Kjøbenhavn i Fredags, og forcerede øienblikkelig til Fru Hansteens Søster, Fru Fredriksen, hvor jeg blev særdeles vel modtaget. Det er en overmaade hyggelig Kone; hun er meget smuk, og har fire Stedbøren men ingen selv; hendes Mand er reist til Vestindien for kort Tid siden. — Om en otte Dags Tid reiser hun til Sorøe til sin Moder, og hun har bedet mig komme derud; Jeg har tænkt at modtage Indbydelsen. Jeg har været hos Prof: Thune, en overmaade godlidende og snild Mand men efter mine Tanker noget pedantisk. Han modtog mig paa den høfligste Maade. — I Dag har jeg været hos Prof: Degen; den pussigste Mand Du kan forestille Dig; han sagde mig mange Complimenter iblant andet at han vil lære meget af mig; hvilket jeg blev meget undseelig over, som Du let kan tænke. — Han har et nydelig mathematisk Bibliothek. — Kreidal er Lærer ved Odense Skole, og studerer af al Magt Mathematik; hvilket vist vil interessere Dig ligesaa meget som mig. v. Schmidten er nu i Berlin og ventes hertil med det første. — Ursin har jeg endnu ikke talt med.

Han skal ikke være synderlig stiv. Han er nylig gift. Jeg har endnu ikke været paa Bibliothekerne her i Byen men de skal efter hvad jeg har hørt ikke være synderlig forsynet med niathematiske Bøger, hvilket er en slem Ting. — Jeg har faaet det overordentlig godt her i Byen; da jeg logerer hos min Onkel Capitain Tuxen; de har tilbudet mig frit Ophold saa længe jeg vil opholde mig her. Hans Familie er meget vidtløftig og interessant; saa jeg haaber at faae det meget fornøielig. — Han har otte Børn. — Damerne her i Byen er umaadelig stygge men dog nette. — Prof: Kejser reiste herfra samme Dag jeg kom, og er vel allerede i Christiania naar du faaer dette Brev. Det har været en drøi Karl. Degen er gift, hvilket jeg ikke havde tænkt. Han har en smuk Kone men ingen Børn. — Thune er ugift. — Jeg har talt med Chr: Nilsen. Han reiser til Christiania næste Thorsdag i Følge med Meinerts igjennem Sverrig.

Her ere mange Vindmagere her i Byen. —

Alting er ringere her end i Christiania. —

Henrik er vel kommen til Byen nu; jeg beder hilse ham meget, ligesaavel som dine andre Brødre. — Kongen er ikke i Byen nu men i Holsteen med sin Familie.

Videnskabs Mænd her troe at der er et reent Barbarie i Norge, og jeg gjør mig al Umage for at overtyde dem om det modsatte. — Jeg er buden ud i Ettermiddag saa at jeg ikke har Tid til at skrive mere dennegang. Du skal med det første høre mere fra mig. —

Hils alle gode Venner.

Din Ven N: Abel.

Page 1