‹ Niels Henrik Abel; memorial publié à l'occasion du centenaire de sa naissanceChapitre 122 sur 220 · IV. ABEL A HANSTEEN · texte numérisé non relu

IV. ABEL A HANSTEEN

Professor Hansteen!

Berlin den 5te December 1825.

Vel kunde og burde jeg vel maaskee før have skrevet Dem til Hr. Professor; men jeg ønskede først at være kommet i Orden med et og andet saa jeg kunde have Anledning til at fortælle hvorledes jeg har og vil have Nytte af mit Ophold her. De har maaskee forundret Dem over hvorfor jeg først reiste til Tyskland ; men

TEXTE ORIGINAL DES LETTRES d'aBEL — 2

10 TEXTE ORIGINAL DES LETTRES ÉCRITES PAR ABEL EN NORVlÈGIEN

dette gjorde jeg deels fordi jeg da kom til at leve sammen med Bekjendtere deels fordi jeg da var mindre udsat for ikke at anvende Tiden paa den bedste Maade, da jeg kan forlade Tyskland hvad Øjeblik det skal være for at reise til Paris, som bør være det vigtigste Sted for mig. — Her i Berlin har jeg just ikke gjort betydelig Fangst med Hensyn til offentlige Bibliotheker, thi i mathematisk Henseende ere disse overordentlig daarlige; der findes næsten intet af det nyere og det der er [er] saare ufuldstændig. Vort Bibliothek er om jeg maa sige det bedre forsynt. Derimod er jeg i en anden Henseende overmaade vel fornøiet med mit Ophold her i Berlin. Jeg har nemlig været saa heldig at gjøre Bekjendtskab med et Par fortræffelige Mathematikere nemlig Geheimrath Grelle og Professor Dirksen. Den første havde v. Schmidten beskrevet mig som en meget fortræffelig Mand i alle Henseender, og da jeg kom til Berlin begav jeg mig derfor saa hastig som muelig til ham. Det vårede længe førend jeg kunde gjøre ham forstaaelig hvad egentlig Hensigten af mit Besøg var og det saa ud til at ville faae en bedi-øvelig Ende, da jeg fik Mod i det han spurgte hvad jeg allerede havde læst i Mathematiken. Da jeg havde nævnt ham et Par af de fortrinligste Mathematikeres Skrifter blev han særdeles forekommende og som det lod til virkelig glad. Han indlod sig i en vidtløftig Samtale med mig om mange forskjellige vanskelige Sager som endnu ikke vare afgjorte, og da jeg i det vi kom til at tale om de høiere Ligninger sagde ham at jeg havde beviist Umueligheden af at opløse dem af 5te Grad almindeligen vilde han ikke troe det og sagde han vilde opponere derimod. Jeg overleverede ham derfor et Exemplar; men han sagde at han ikke kunde indsee Granden til flere af mine Slutninger. Det samme har flere andre sagt og jeg har derfor foretaget en Omarbeidelse deraf. — Han talte ogsaa meget om Mathematikens slette Tilstand i Tyskland og sagde at de fleste Mathematikeres Kundskaber reducerte sig til en Smule Géométrie og noget de kaldte Analysis men som ikke var andet end Gombinations-Lære. Dog lod det til meente han at fra nu af vilde der begynde en hældigere Periode for Mathematiken her i Tyskland. Da jeg yttrede min Forundring over at der ikke her existerte en Journal for Mathematiken ligesom i Frankrig, sagde han at han længe havde havt i Sinde at ville paatage sig Redactionen af en saadan og vilde ogsaa med det første see at sætte det i Udøvelse. Nu er den bragt i Stand og det til min store Glæde; thi da har jeg et Sted hvor jeg kan faae en eller anden af mine smaae Frembringelser trykt. Jeg har allerede udarbeidet 4, som komme til at staae i det første Hefte og da de ere skrevne paa Fransk saa er Grelle saa galant

at oversætte dem. Min Smule Fransk kommer mig saaledes godt til Nytte. Grelle yttrede om Formen i mine Afhandlinger at han syntes de vare meget tydelig og godt skrevne hvilket glæder mig særdeles, da jeg altid har været bange for at jeg vilde have vanskelig at udvikle mine Tanker paa en ordenthg Maade. Dog raadede han mig til at være lidt vidtløftigere især her i Tyskland. Han tilbød mig ogsaa Honorar for mine Afhandlinger, hvilket jeg naturligviis ikke havde gjort Regning paa og som jeg ogsaa frabad mig; dog syntes jeg at mærke paa ham at han helst ønskede at jeg skulde tåge derimod. Den samme Grelle har ogsaa et aldeles fortræffeligt raathematisk Bibliothek, som jeg benytter som mit eget og som jeg har særdeles Nytte af da det indeholder alt det nyeste, som han faaer saa snart det er mueligt. Han har iblandt andet det i Paris under Baron Ferrusac's Bestyrelse udgivne Skrift «Bulletin universel des sciences et de l'industrie", hvilket er af udmærket Nytte for mig, da jeg deri tinder annonceret alle Bøger og Opdagelser i Mathematiken. — Til Grelle er jeg een gang for alle indbuden hver Mandags Aften. Der er da hos ham en Slags Assemblé og en Hovedbeskjæftigelse er Musik, som jeg desværre ikke forstaaer mig noget paa. Dog moerer jeg mig godt, thi jeg træffer der bestandig et Par unge Mathematikere som jeg underholder mig med. Saaledes har jeg da ogsaa Øvelse i det Tydske, som jeg høiligen trænger til, og som det just ikke gaaer meget godt med. Hos Grelle var før ogsaa een Gang om Ugen en Samling af Mathematikere men han var nødt til at ophøre dermed da der var een ved Navn Ohm, som ingen kunde komme ud af det med formedelst hans skrækkelige Arrogance. Det er tilforladelig tungt at en enkelt Mand saaledes lægger Hindringer i Veien for Videnskabelighed. Det er over al Maade hvor de unge Mathematikere her i Berlin og som jeg hører over alt i Tyskland ligesom forguder Gauss. Han er for dem Indbegrebet af al mathematisk Fortræffelighed, men lad være at han vist nok er et stort Genie saa er det ligesaa vist at han er [!] et slet Foredrag. Grelle siger at alt hvad Gauss skriver er Grauel, da det er saa dunkelt at det næsten ikke er mueligt at forstaae det. — Gauss arbeider nu paa et stort Værk over den physiske Astronomie hvoraf de tre første Dele ere færdige til Pressen (saaledes fortalte en af hans Disciple mig som er her i Berlin). Der skal deri tindes mange nye Ting. — Da jeg var i Hamburg besøgte jeg Professor Schumacher, som modtog mig meget forekommende, men han var dengang ikke ret frisk. Der gjorde jeg ogsaa Bekjendtskab med T. Glauson, som vistnok har fortræffelige Anlæg til Mathematik; men han havde saavidt jeg kunde mærke ikke megen Læsning.

Prof: Encke, som nu er ansat lier i Berlin ved Academiet var ogsaa dengang i Hamburg men jeg saae ham ikke. Det er besynderligt at her i Berlin ingen Professor er ansat i Astronomie. Encke skal ingen Forelæsninger holde. —

Mit Vinterquarteer kommer jeg til at holde her i Berlin og jeg er endnu ikke ganske enig med mig selv naar jeg skal reise herfra. For Crelles og Journalens Skyld vilde jeg gjerne være her saalænge som muelig og eftersom jeg hører er der vel intet andet Sted i Tyskland som vil være mig gavnligere. Gottingen har rigtignok et godt Bibliothek, men det er ogsaa det eneste; thi Gauss som er den eneste der der kan noget, er aldeles ikke tilgjængelig. Dog til Gottingen maae jeg det forstaaer sig. I det Hele har jeg tænkt at besøge saa mange Universiteter som muelig; thi jeg maa dog kunne høste Hdt paa hvert Sted. —

Jeg beder Hr. Professoren hilse Professor Rasmusen og B. Holmboe og sige den sidste at jeg snart skriver ham et langt mathematisk Brev til. —

Jeg ønsker af ganske Hjerte at De maa leve vel og beder Dem fremdeles at behandle mig med den Godhed som De bestandig har gjort. Jeg vil bestræbe mig for saa meget som muehg at gjøre mig den værdig.

Ærb:

Ved Leilighed skal jeg ikke glemme at fremsende et og andet lille Stykke til Magazinet, om De kan benytte det.

Page 1