V. ABEL A MADAME HANSTEEN

Berlin den 8de December.

Kjære Fru Hansteen!

Af mit Brev til Professoren vil De kunne see hvorledes det gaaer mig. Til Dem har jeg desforuden en Bøn. De har altid gjort mig saa overmaade meget godt; Gud velsigne Dem glem heller ikke min Broder. Jeg er saa bange at det skal gaae ham galt. Skulde han behøve mere af mig end han har saa tør jeg kanskee bede Dem lade ham faae lidt endnu. Naar de 50 Specier ere forbi skal jeg gjøre Anstalt til at De faaer mere; om De fremdeles vil bevise mig den Godhed at have dem i Forvaring, og levere ham eftersom De synes det er passende. Jeg vil med

Guds Hjælp haabe at han dog stræber at opføre sig ordentlig. Naar De seer ham beder jeg Dem hilse ham meget og paalægge ham at skrive mig til. Han kan sende Brevet til min Kjæreste, saa besørger hun det nok, eller det bedste er vel at han sender det ufrankeret. — Fra Hamburg sendte jeg Dem en lille Pakke med Kjøbmand Bisgaard, som De vel har faaet. Min Kjæreste har rigtignok skrevet mig til at hun ikke havde faaet et deri indesJuttet Brev ; men da Frøken Collett har faaet et fra Boeck som blev sendt med samme LeiHghed, saa maa det vel blot være kommen temmelig seent frem. — Jeg lever ellers overmaade rolig og er temmelig flittig; men har imeilemstunder en forfærdelig Hjemvee, som forøges derved at jeg saa saare sjælden hører noget hjemmefra. — Min kjære Søster lever vel godt. Hun hilses overmaade. — Og den søde eiegode Charité ønsker jeg af ganske Hjerte at leve vel. Lev vel kjære Fru Hansteen. Jeg kan ikke skrive mere, jeg er virkelig melancholsk.

Adieu og vær ikke vred paa mig; jeg maa vel forekomme Dem lidt underlig.